Vi starter med papiret
Papir, som kan genbruges:
- skrivepapir og kuverter
- aviser, reklamer og ugeblade (uden madrester og jord)
- Andre tryksager
- Telefonbøger
- Tyndt karton, f.eks. æsker fra cornflakes (uden indhold) og tomme rør fra toiletruller.
Papir skal i det ene rum i din genbrugsbeholder (eller i én eller flere af de grønne kassetter).
Følgende kan IKKE genbruges som papir:
- Mælkekartoner og andet papir med belægning af plastik
- Beskidt papir (skal i stedet i skraldespanden)
- Pizzabakker (skal i skraldespanden)
- Bølgepap og andet pap afleveres på genbrugspladsen eller stilles ud til storskrald
- Gavepapir (skal i skraldespanden)
- Brugt køkkenrulle og papirlommetørklæder (skal i kompostbeholderen eller skraldespanden)